Nyhavn 1

Byhavnen, der har det hele og lidt til…

Du skal sejle de danske farvande tynde for at finde en havneby med en lystbådehavn, der er så smukt og så centralt beliggende som NyHavn 1 i Middelfart på Fyn. Naturskønt placeret mellem skov og strand, og så alligevel lige midt i den smukke og idylliske Middelfart by - ovenikøbet centralt beliggende på den maritime "motorvej" gennem Lillebælt.

Læg til kaj og du vil finde alle de faciliteter, du som lystsejler vil forvente i en førsteklasses lystbådehavn, herunder en biograf med de seneste premierefilm, en á la carte restaurant, en café og sågar et bibliotek.

Gå de få meter til bymidten, der byder på masser af shoppingmuligheder og specialbutikker, spisesteder, natteliv og et hyggeligt maritimt miljø. Tag ud i det blå, og du bliver mødt af et væld af oplevelser, fritidsaktiviteter og attraktioner. NyHavn 1 er byhavnen, der har det hele, lidt til og meget mere.